dk04. Martinus Åndsvidenskab på 3 min – Ole Therkelsen

dk04. Martinus Åndsvidenskab på 3 min – Ole Therkelsen
På kun 3 min. forsøger Ole Therkelsen at beskrive Martinus Åndsvidenskab. Den danske forfatter Martinus (1890-1981) har i sit værk "Martinus Åndsvidenskab" eller "Det Tredje Testamente" lavet et logisk, sammenhængende verdensbillede, som viser, at alle levende væsener indgår i et levende verdensalt og tager del i en stadig evolution mod højere livsformer. Vor tids store omvæltninger og kriser er udtryk for en verdenskulturs undergang og fødslen af et nyt humant verdenssamfund.

Hovedværket er Livets Bog i syv bind, og som supplement hertil symbolbøgerne Det Evige Verdensbillede i seks bind samt en række andre bøger, et stort antal artikler og foredrag. Martinus samlede værk er på 10.000 sider.

Martinus Åndsvidenskab i en nøddeskal:
Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden.

Miniaturebillede Martinus 30 år i 1921.
Optaget i Esbjerg den 28.11.2013

Læs og søg i Martinus' litteratur på
Martinus Institut, Mariendalsvej 96, DK-2000 Frederiksberg

Ole Therkelsen

[MartinusKosmologiOleTherkelsen]

Martinus, Darwin og intelligent design er titlen på min første bog.
CITAT
Hvad er forskellen på forskning i livsytringer og forskning i mål- og vægtfacitter?
2.19 Forskellen på Martinus Åndsvidenskab og naturvidenskab kan belyses med en analogi, der drejer sig om en videnskabelig undersøgelse af en bog. Naturvidenskaben, der arbejder med mål- og vægtfacitter, ville veje bogen, måle dens højde, længde og bredde, tælle antal sider, kommaer og punktummer, lave analyser og diagrammer med hyppigheder af de forskellige bogstaver. Man ville lave en grundstofanalyse af tryksværten og undersøge papirets fibre i et elektronmikroskop osv. Men på denne måde vil man ikke komme bogens indhold nærmere.

Videnskabens forhold til meningen med livet og livets direkte tale er analogt med analfabetens til en tekst. En analfabet ser de fysiske tegn lige så godt som en læsende person, men analfabeten får ikke fat i den usynlige mening eller det åndelige indhold bag tekstens fysiske udformning. Materialisten ser alle naturens ydre former og konkluderer som analfabet i livets skole, at de er meningsløse, og at det hele er planløst. Videnskaben har med sit udgangspunkt i postulatet om objektivitet afskåret sig selv fra at forske i planen og meningen med naturen og hele evolutionen. Det gør jo ikke videnskabens resultater mindre korrekte inden for det rent materielle område, men ad denne vej kommer man ikke til meningen med livet og løsningen af livsmysteriet.

Ifølge Martinus er hele den fysiske verden som en opslået bog, en livets bog. Den fysiske verden er livets skole, der har livsoplevelse og udvikling til formål. Martinus’ hovedværk Livets Bog er således en grammatik og lærebog i livets sprog eller livets direkte tale. Denne tale rettes mod alle i den fysiske verden, mineraler, planter, dyr og mennesker, uanset om man ved det eller ej, uanset om man forstår det eller ej. Åndsvidenskabens opgave er at lære åndsforskeren at læse i den virkelige livets bog for at forstå meningen og hensigten med alle oplevelser i livet. Materialisten med sine golde og døde mål- og vægtfacitter må stå som en analfabet over for denne tilværelsens virkelige livets bog.

Ideen med Martinus Åndsvidenskab er at finde den usynlige mening bag ved de ydre former. Der er inkarneret en ide i alle menneskeskabte ting, som f.eks. i en kop, der kan indeholde en drik, eller i en stol, som man kan sidde på. Men ifølge Martinus er der også inkarneret en ide i alle naturens skabelser.

Kort sagt er meningen med alle mineraler, planter, dyr og mennesker, at hver enkelt skal kunne opleve livet og udvikle sig frem til at blive til et alkærligt og fuldkomment væsen med kosmisk bevidsthed!

Meningen med evolutionen er udvikling af bevidsthed


2.20 Hvordan kan man kontrollere rigtigheden af de kosmiske analyser?

Videnskab er som sagt dokumentation af kendsgerninger. Hvis en fysiker har opdaget en naturlov, skal andre også kunne gå i laboratoriet og bekræfte denne lovmæssighed. Et resultat skal være reproducerbart, før det kan anses for at være videnskabeligt bevist.

Når det drejer sig om den åndelige videnskab, skal man naturligvis også kunne efterprøve dens facitter og lovmæssigheder med logik og egen iagttagelse. Alle livets store og små personlige oplevelser, alle psykologiske og biologiske fænomener, alle historiske og samfundsmæssige begivenheder må også passe ind i åndsvidenskaben, før at den kan anerkendes som videnskab. For den interesserede i de kosmiske analyser bliver hele livet således et eneste stort forskningsprojekt. Enhver hændelse, oplysning eller oplevelse kan bruges til at teste gyldigheden af de kosmiske analyser.

Martinus anbefalede den studerende af de kosmiske analyser at være yderst kritisk og skeptisk, fordi han mente, at hans kosmiske analyser var så urokkelige, at de kunne modstå selv den stærkeste skepsis og tvivl. Enhver, der er interesseret i at undersøge sandheden i Martinus’ kosmiske analyser, uanset eksamen og akademiske grader, bliver således en åndsforsker.


2.21 Hvordan er åndsforskerens metode?

For åndsforskeren er de kosmiske analyser i begyndelsen Martinus’ egen personlige viden, men efterhånden som de kan bekræftes ved selvoplevelse og ved egen fornuft og logik, overgår denne viden fra at være Martinus’ viden til at blive åndsforskerens egen viden. Formålet med Martinus Åndsvidenskab er at føre den studerende frem til en selvstændig tænkning og forståelse af livet, samt til en livsopfattelse, der er baseret ikke på tro, men på en viden, der kan bekræftes ved logik og egne erfaringer.

Livets Bog er for åndsforskeren en håndbog i at iagttage livet, ligesom floraen for botanikeren er en håndbog i at iagttage planter. Livets Bog er en hjælp til at forstå livets direkte tale eller tilværelsens egen livets bog. Martinus er ikke en autoritet, man skal tro på, men han er en vejleder, der viser, hvor og hvordan man selv kan gøre sine iagttagelser af livets love. Når han har skrevet den serie af kosmiske analyser, der tilsammen danner verdensaltets grundanalyser, er det ikke blot for, at man skal studere dem. Hensigten fra Martinus’ side er at animere læseren til selv at finde ud af, om det han skriver nu også virkelig er noget, der kan iagttages. Vore egne oplevelser og iagttagelser skal vise gyldigheden af Martinus’ værk – Det Evige Verdensbillede.


2.22 Hvordan var Martinus’ metode?

Martinus’ metode gik ikke ud på løbende at producere resultater, ligesom man gør inden for naturvidenskaben, selv om det kunne forekomme, at han lavede nye specialanalyser, når han blev forelagt nye problemstillinger. Men inden han gik i gang med at skrive de kosmiske analyser, havde han takket være sin intuition fuldt overblik over det evige verdensbillede, livsmysteriets løsning og de evige livslove og principper. Det store arbejde for ham bestod ikke så meget i erkendelsen, men mere i intelligensmæssigt at begrunde og bevise de evige sandheder, som han ellers let kunne have fremsat som postulater, facitter eller færdige resultater. Men så ville han blot have skabt en religion og ikke en ny åndsvidenskab.

Han forklarede engang, at først fik han sin viden ind i bevidstheden i en farveløs og ordløs form, som han så senere måtte mingelere med og sætte ord på. Derefter var det store arbejde at formidle denne viden i en intelligensmæssig og logisk form. Intuitionen er en evne, i kraft af hvilken en konkret viden i form af færdige facitter eller ideer direkte kan opleves. Martinus skriver, at intuitionsevnen kan føre en kosmisk viden frem til dagsbevidstheden som en automatisk analyseringsevne, så intuitionsoplevelsen altid vil give færdige ideer (se LB6 stk. 2194).
Martinus’ arbejde, der strakte sig over 60 år, bestod altså i at gøre disse intuitive facitter og færdige resultater tilgængelige for en almindelig intelligens. I sine kosmiske analyser begrundede han de kosmiske sandheder i logiske tankerækker. Da han kendte regnestykkets facit på forhånd, skulle han med sit forfatterskab redegøre for alle de udregninger, der fører frem til livets højeste facitter. Den studerende kan derfor med logik og egen erfaring og forståelse kontrollere alle de udregninger, der fører frem til de evige kosmiske facitter. Martinus Åndsvidenskab er således ikke et trosobjekt, men en hjælp til en selvstændig tænkning og forståelse af livet.

CITAT SLUT
Martinus, Darwin og intelligent design.

Ole Therkelsen
www.oletherkelsen.dk
www.oletherkelsen.info
www.martinusshop.dk
www.smashwords.com

[MartinusKosmologiOleTherkelsen]

Martinus, Darwin og intelligent design er titlen på min første bog.
CITAT
1.5 Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?
Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens er ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.
Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

1.6 Refererer Martinus til andre forfattere?
Martinus sagde, at han var et levende bevis på, at man kan komme til den allerhøjeste viden igennem sig selv uden at have studeret. Han støttede sig ikke til andre forfattere, fordi han ville, at hele hans værk skulle fremstå i kosmisk renkultur.
Efter et foredrag på Martinus Institut i København sagde en tilhører til Martinus, at det forekom ham, at Martinus måtte være elev af Oscar Wilde (1854-1900). – Hertil svarede Martinus meget bestemt: “Nej, jeg er aldeles ikke elev af Oscar Wilde, og jeg er ikke elev af nogen som helst, jeg er suveræn”.
Intelligent design-teorien, der begyndte at tage form i USA i slutningen af 1980-erne, nævnes af gode grunde ikke af Martinus, der gik bort den 8/3-1981 på Frederiksberg Hospital. Men i sine samlede værker nævner Martinus heller ikke darwinisme eller Darwin ved navns nævnelse, men generelt og principielt analyserer han videnskabens arbejdsmetode og dens materialistiske natur- og livsopfattelse.
I forbindelse med at flere beklagede sig over, at de ikke kunne få Martinus Åndsvidenskab til at passe ind i naturvidenskaben, sagde Martinus: “Det, jeg har skrevet, er ikke beregnet til at passe ind i videnskaben. Jeg er fuldstændig suveræn”.
Det lyder måske som pral, kunne Martinus sige, når han talte om omfanget af sin kosmiske bevidsthed, men han ville gerne minde om, at han ikke var nogen ener eller undtagelse i udviklingen, hvilket han også understreger i fortalen til Livets Bog.
Martinus: “Denne min kosmiske oplevelse og tilstand blev det udløsende moment for min påfølgende fremtræden i verden og for skabelsen af Livets Bog. Men da denne åndelige proces, som før nævnt, bliver oplevet af ethvert individ, når det i sin evige tilværelse passerer den for nævnte oplevelse nødvendige udviklingstilstand, vil det her være synligt, at jeg med hensyn til sansebegavelse ikke repræsenterer noget særligt privilegium eller udgør nogen som helst undtagelse fra reglen, at jeg således i den evige udvikling umuligt vil kunne udgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive” (LB1 stk. 22).

1.7 Er det nødvendigt at forklare Martinus akademisk?
En professor, der var meget interesseret i Martinus’ analyser, ville gerne sponsorere, at der blev lavet en doktorgrad over Martinus Åndsvidenskab. Den skulle forklares videnskabeligt og have akademisk anerkendelse, og nogle af Martinus’ medarbejdere var da også meget optaget af at forklare den på en sådan måde, at den skulle kunne overbevise akademikerne og videnskaben. Men Martinus har skrevet sit værk uden fremmedord, og forklaret livets mening og livsmysteriet på en så enkel og klar måde, at enhver skulle kunne forstå det. Så han kunne ikke forstå, at hans værk skulle skrives om, for at videnskaben skulle kunne forstå det. Lidt spøgefuldt sagde han: “Videnskabsmænd er vel ikke så meget dummere end andre mennesker, at de skal have det skrevet på en speciel måde for at kunne forstå det”.

1.8 Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?
De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.
Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.
Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).

1.9 Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?
Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.

CITAT SLUT
Martinus, Darwin og intelligent design.

Ole Therkelsen
www.oletherkelsen.dk
www.oletherkelsen.info
www.martinusshop.dk
www.smashwords.com