filmov
tv
Fotoklubben Bornholm på Besøg på Rønne Theater
Показать описание
Fotoklubben Bornholm 2023
på Besøg på Rønne Theater,kom med bag scenen i Rønne Theater sammen med Fotoklubben Bornholm.
Musik af: ES_Deep In Thought
Rønne Theater
Rønne Theater har fra 1823 været hjemsted for lokale amatører og rejsende teaterselskaber. Siden starten af 1900 tallet har dia- lektkomedier, sommerrevy, dramaskole og senest det nye profes- sionelle Bornholms Teater sikret liv i bygningen.
Teaterbygningen
På hjørnet af Teaterstræde og Østergade i Rønne ligger den vel- holdte gulkalkede bindingsværksgård med teatret. Taget er rødt, muren gul og dørene grønmalede. Huset falder harmonisk ind i gadebilledet, og for fremmede er det svært at forstå, at her ligger Rønne Theater.
Hvert program bestod som regel af to stykker. Derfor nåede Rønne Theater hur- tigt op på 20 forskellige tekster pr. år. Nogle styk- ker blev gentaget med få års mellemrum, men dilet- tanterne bestræbte sig på variation. Omkring 1900 indeholdt teatrets bibliotek over 800 numre.
Teknikken
Selve teatret var bygget ef- ter barokteatrets princip- per – dvs. med flade side- kulisser, der kunne rul- lesindogudogetfladt bagtæppe. På scenen og i salen skrånede gulvet for
Søren Kabell
Fra 1872 og 50 år frem var den altdominerende kraft på Rønne Theater dr. Søren Kabell. Han var praktiserende læge og elskede teater af hele sit hjerte og spillede et utal af roller. Hans største bedrift var nedskrivningen af teatrets historie i et stort, håndskrevet og smukt deko- reret værk på 1200 sider. Det findes i dag på Bornholms Museum.
Dialektkomedier
I 1920 var Rønne Theater nedslidt, og de fleste havde kun foragt tilovers for den historiske bygning. Men heldigvis blev teatret re- noveret op til 100 års jubilæet i 1923, og en hel ny æra begyndte. De lokale borgere skrev nu komedier på bornholmsk dialekt.
Det var den unge stud. theol. Laurits Wessel, som var pioner med “I Piblamarken” (På Frierfødder). Komedien blev skrevet i København i 1909 og spillet af Wessels studenterkammerater på Bornholm i 1910. I 1920erne tog Sofie Madsen initiativ til en renovering af hele teatret, og efterfølgende satte hun også skub i dialektteatret. Det blev Rønne Theaters redning. For di- lettanterne ville gerne spille på dialekt, og publikum valfartede til teatret for at møde deres eget liv og sprogtone på scenen. I alt 38 stykker blev skrevet på dialekt, alle forfattet af lokale ikke-professionelle.
Michael Tarp
I 1823 blev Rønne Theater bygget takket være lokale borgere, som dannede et aktieselskab. 215 aktier blev købt af byens folk, men akti- erne gav aldrig udbytte. Der manglede penge fra starten, for byggeriet blev for dyrt, og det blev klaret ved et ekstra lån.
Over scenen stod “Lær Viisdom af Livets Optrin”. Dette motto ses stadigt.
Selv om teaterrummet ikke var nær så stort som i dag, var der fra starten plads til ca. 400 mennesker. Tanken var oprindelig, at hver forestilling kun behøvede at spille en gang. Det var dyrt at varme op og have lys på scenen.
Aktive amatører
Teaterglade og teatergale ama- tørskuespillere (dilettanter) stod bag teatret. Ambitionerne var høje, og man spillede, som var det professionelt. Det Kongelige Teater i København var den store inspirationskilde. Men næppe alle dilettantspillerne havde selv været i hovedstaden. Man spil- lede kun lystspil og vaudeviller.
at styrke både perspektiv og publikums udsyn. På gulvet og på balkonen var der bænkerader. Fra starten var der intet hejseværk – og det er heller ikke siden blevet tilføjet. Teater havde mindst 3 faste kulisser: Salen, Skoven og gaden. I dag findes der kulis- sesæt fra midten af 1800 tallet, men de bruges ikke.
Repertoiret
Mange af stykkerne var vaudeviller med lige meget vægt på tekst og musik. Rønne Theater spillede i begyndelsen stykker af især den tyske dramatiker Kotzebue og senere af den franske vau- devillemager Eugène Scribe og selvfølgelig af de store danske: Ludvig Holberg, Johan Ludvig Heiberg, Johanne Luise Heiberg og siden hen af Henrik Hertz, Hostrup og de i dag mindre kendte: Overskou og Bøgh samt en lang række tekster af forfattere, som er glemt for evigt.
Hverken Shakespeare eller Ibsen havde amatørernes interes- se. Det var enten for svært eller krævede for meget psykologisk indføling.
Oplysning kommer fra:
på Besøg på Rønne Theater,kom med bag scenen i Rønne Theater sammen med Fotoklubben Bornholm.
Musik af: ES_Deep In Thought
Rønne Theater
Rønne Theater har fra 1823 været hjemsted for lokale amatører og rejsende teaterselskaber. Siden starten af 1900 tallet har dia- lektkomedier, sommerrevy, dramaskole og senest det nye profes- sionelle Bornholms Teater sikret liv i bygningen.
Teaterbygningen
På hjørnet af Teaterstræde og Østergade i Rønne ligger den vel- holdte gulkalkede bindingsværksgård med teatret. Taget er rødt, muren gul og dørene grønmalede. Huset falder harmonisk ind i gadebilledet, og for fremmede er det svært at forstå, at her ligger Rønne Theater.
Hvert program bestod som regel af to stykker. Derfor nåede Rønne Theater hur- tigt op på 20 forskellige tekster pr. år. Nogle styk- ker blev gentaget med få års mellemrum, men dilet- tanterne bestræbte sig på variation. Omkring 1900 indeholdt teatrets bibliotek over 800 numre.
Teknikken
Selve teatret var bygget ef- ter barokteatrets princip- per – dvs. med flade side- kulisser, der kunne rul- lesindogudogetfladt bagtæppe. På scenen og i salen skrånede gulvet for
Søren Kabell
Fra 1872 og 50 år frem var den altdominerende kraft på Rønne Theater dr. Søren Kabell. Han var praktiserende læge og elskede teater af hele sit hjerte og spillede et utal af roller. Hans største bedrift var nedskrivningen af teatrets historie i et stort, håndskrevet og smukt deko- reret værk på 1200 sider. Det findes i dag på Bornholms Museum.
Dialektkomedier
I 1920 var Rønne Theater nedslidt, og de fleste havde kun foragt tilovers for den historiske bygning. Men heldigvis blev teatret re- noveret op til 100 års jubilæet i 1923, og en hel ny æra begyndte. De lokale borgere skrev nu komedier på bornholmsk dialekt.
Det var den unge stud. theol. Laurits Wessel, som var pioner med “I Piblamarken” (På Frierfødder). Komedien blev skrevet i København i 1909 og spillet af Wessels studenterkammerater på Bornholm i 1910. I 1920erne tog Sofie Madsen initiativ til en renovering af hele teatret, og efterfølgende satte hun også skub i dialektteatret. Det blev Rønne Theaters redning. For di- lettanterne ville gerne spille på dialekt, og publikum valfartede til teatret for at møde deres eget liv og sprogtone på scenen. I alt 38 stykker blev skrevet på dialekt, alle forfattet af lokale ikke-professionelle.
Michael Tarp
I 1823 blev Rønne Theater bygget takket være lokale borgere, som dannede et aktieselskab. 215 aktier blev købt af byens folk, men akti- erne gav aldrig udbytte. Der manglede penge fra starten, for byggeriet blev for dyrt, og det blev klaret ved et ekstra lån.
Over scenen stod “Lær Viisdom af Livets Optrin”. Dette motto ses stadigt.
Selv om teaterrummet ikke var nær så stort som i dag, var der fra starten plads til ca. 400 mennesker. Tanken var oprindelig, at hver forestilling kun behøvede at spille en gang. Det var dyrt at varme op og have lys på scenen.
Aktive amatører
Teaterglade og teatergale ama- tørskuespillere (dilettanter) stod bag teatret. Ambitionerne var høje, og man spillede, som var det professionelt. Det Kongelige Teater i København var den store inspirationskilde. Men næppe alle dilettantspillerne havde selv været i hovedstaden. Man spil- lede kun lystspil og vaudeviller.
at styrke både perspektiv og publikums udsyn. På gulvet og på balkonen var der bænkerader. Fra starten var der intet hejseværk – og det er heller ikke siden blevet tilføjet. Teater havde mindst 3 faste kulisser: Salen, Skoven og gaden. I dag findes der kulis- sesæt fra midten af 1800 tallet, men de bruges ikke.
Repertoiret
Mange af stykkerne var vaudeviller med lige meget vægt på tekst og musik. Rønne Theater spillede i begyndelsen stykker af især den tyske dramatiker Kotzebue og senere af den franske vau- devillemager Eugène Scribe og selvfølgelig af de store danske: Ludvig Holberg, Johan Ludvig Heiberg, Johanne Luise Heiberg og siden hen af Henrik Hertz, Hostrup og de i dag mindre kendte: Overskou og Bøgh samt en lang række tekster af forfattere, som er glemt for evigt.
Hverken Shakespeare eller Ibsen havde amatørernes interes- se. Det var enten for svært eller krævede for meget psykologisk indføling.
Oplysning kommer fra:
0:04:15
Fotoklubben Bornholm på Besøg på Rønne Theater
0:04:07
Jul i Nexø
0:10:07
Tejn Havn igennem 100 år
0:07:15
Norway 2023 Bronnoysund a walk around deck 5
Комментарии